Søgning

Tysk- danske retsforhold

26. maj 2021

Tysk retssag – hvad skal du være opmærksom på?

Står din virksomhed over for en retssag i Tyskland, eller er du i tvivl om hvordan virksomheden skal forholde sig i forbindelse med en tysk samarbejdspartner, så kan du her læse om, hvad I skal være opmærksom på.

Hvis du som dansk virksomhed eller privatperson oplever uenighed med en tysk virksomhed eller privatperson, og dette udvikler sig til en retssag, så er det første spørgsmål, hvor der skal udtages stævning, eller hvor du risikerer at blive sagsøgt.

Det andet spørgsmål er, hvilken domstol sagen skal føres ved og i hvilket land? Når der er tale om grænseoverskridende retssager, kan retssagen nemlig både høre ind under tyske og danske domstole. Afgørende er, hvilken aftale parterne på forhånd har truffet.

Værnetingsaftale

Ofte aftaler parterne i den indbyrdes kontrakt, hvilken domstol som har kompetence i den pågældende sag. Dette er en såkaldt værnetingsaftale, som kan indgå som en del af kontrakten. Desuden er det muligt at afgøre fra aftalens indgåelse præcist hvilken lokal domstol, der har kompetence til at afgøre den pågældende sag. Hvis der ikke er indgået en værnetingsaftale, så skal sagen som udgangspunkt efter EU-domsforordningen anlægges der, hvor sagsøgte har sin bopæl.


Hvis du vil udtage stævning i Tyskland

Ønsker du at stævne en tysk privatperson eller tysk virksomhed, som du oplever en uenighed med, og hvor sagens værdi er lavere end EUR 5.000, så har du mulighed for selv at indgive en stævning til den kompetente Amtsgericht (Byret). Derudover har du også mulighed for selv at møde for retten. Dänische Advokaten anbefaler dog at involvere en advokat i disse sager. En advokat kan rådgive og hjælpe med dig med at udforme de rette processkrifter og overholde fastsatte frister i sagen. Hjælp og rådgivning fra en advokat med indsigt og erfaring med grænseoverskridende retsforhold, kan være nyttigt for dig i en retssag, hvor der hurtigt kan opstå sproglige misforståelser.

Er sagens værdi højere end EUR 5.000 skal sagen anlægges ved en Landgericht (en landsret) i Tyskland. Allerede ved udtagelse af stævningen er der pligt til, at du er er repræsenteret af en advokat.


Hvis du bliver sagsøgt i Tyskland

Bliver du sagsøgt i Tyskland er det vigtigt, at du overholder den frist den tyske domstol har fastsat på stævningen. Reagerer du ikke på stævningen, vil der blive afsagt en udeblivelsesdom (Versäumnisurteil) mod dig. Udeblivelsesdommen kan principielt ligestilles med en almindelig dom, og kan tvangsfuldbyrdes over for dig.

Modtager du en tysk stævning er det derfor en god ide at rådføre sig med en tysksproget advokat, som kan give dig kompetent rådgivning uden sproglige barriere inden for tysk-danske retsforhold.

Hvordan kan Dänische Advokaten hjælpe dig?

Vi kan rådgive dig i alt fra bl.a. stiftelse af selskaber og rådgivning om skatteret, konkurrenceret, ansættelsesret, enterpriseret, lejeret, søret og IPR. Desuden yder vi rådgivning inden for kontraktudformning og gennemførelse af transaktioner, f.eks. ved køb og salg af virksomheder og fast ejendom. Derudover tilbyder vi assistance i forbindelse inkasso og retssager.

Rådgivningen foregår naturligvis på både dansk og tysk, og vores advokater har møderet både i Danmark og i Tyskland.


Spørgsmål

Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse med en retssag eller stævning i Tyskland, er du meget velkommen til at kontakte en af vores advokater til en uforpligtende samtale. Kontakt os her.

Kontakt os

I Odense, Kolding, Svendborg, København og Hamborg

Tilmeld nyhedsbrev

Bliv opdateret på ny lovgivning, aktuelle juridiske problemstillinger og få invitation til vores faglige arrangementer via e-mail.



    Vælg hvilke nyhedsbreve du vil modtage

    Giv samtykke til


    This site is registered on wpml.org as a development site. Switch to a production site key to remove this banner.